Start Hvad er OF Frølunde Lokal Lokalbladet Petanque klubben Byggetilladelser Annoncører Aktivitetshuset Til Salg
Agerskov Webdesign
Frølunde Fed

Historie om Petanqueklubben “De Skøre Kugler”

Jeg vil gerne fortælle lidt om vores fantastisk Petanque klub, den har snart mange år på bagen, 2014 har vi 25 års jubilæum, men det er fra vores første spadestik. dengang var der ikke nogen decideret klub bare nogle "petanque-tuaster" der bare var vilde med at spille Petanque. Det var Kjeld og Joan der kom hjem fra Frankrig og fortalte om dette sære spil, vi spillede på vore bulede veje, men vi blev helt tændte af dette hyggelige spil. Vi havde jo ikke dengang nogen petanque bane men hvad gør man så? Vi spillede på vore veje, græsplæner eller hvad der nu var nogenlunde lige. Men det var jo ikke nok, da vi nu alle var fanget af dette dejlige spil. Det var 1989 at vi fik vi lov til at grave en petanque bane ud på den grønne plads for enden af Engpiberdraget langs  Smutten, det var påske og dejligt vejr og alle gik igang med dette arbejde. Nu var det dejligt at vi ikke skulle spille på vejene, så nu var vi rigtige petanque spillere. Jeg kan endnu se Kjeld komme med sin alpehue og ryge på sine blå gauloise. Vi nød alle dette skønne spil. Pionæerne dengang var: Joan, Kjeld, Marianne, Palle, Herbert (mosser), Dorthe, Leif, Flemmimg og Marianne Prip, Dagny, Bent, Tove. Kaj. Navnet “De skøre kugler” er kommet fra “Smutten Teamet” Marianne og Flemming Prip samt Herbert, Flemming fik lavet skiltet og portalen Vi spiller også en turnering der hedder “Herbert Cup” den er opkaldt efter en af de helt store aktive spillere. Han hed Herbert Stavn, det var Palle’s svigerfar. Han er desværre gået bort for mange år siden men turneringer bevares og det er med pokal hvor vinderens navn graveres i Siden hen i 2001 blev der dannet en klub med vedtægter og bestyrelse, dengang var vi vist 15 medlemmer. I dag er vi omkring 40 betalende medlemmer, Kontingent 100,- pr år  og de fleste er meget aktive. Der spilles hele året uanset vejret, er der sne på banen bliver den ryddet, der er sågar blevet spille i 10 gr. frost, men så må der også ekstra varmt tøj til og lidt ekstra til at varme sig på!! Der spilles hver onsdag kl. 10.00 og lørdag kl. 13.00 samt mandag aften fra kl. 18.30

Billeder fra dengang!

Tryk på billedet for at forstørre