Hej Alle

I får her lige en ny lille julestatus på kloakeringsprojektet Frølunde Fed, Etape 2. I det nedenstående kan I læse lidt mere om hvad vi arbejder med i øjeblikket på projektet.
Da vi stadig ikke er i anlægsfasen, har vi ikke haft sendt så meget information den seneste periode. Vi er fortsat i udbudsfasen hvor der godt nok for vores vedkommende er rigtigt travlt, men i forhold til selve projektet (placering afkloakledningerne, kloakstik og pumpebrønde) er tingene nogenlunde uændrede.

Projektinfo:
Som vi skrev i den tidligere mail, skal både pumpeentreprisen og anlægsentreprisen i EU-udbud pga. størrelsen af projektet.
Da et EU-udbud både er en lidt omfattende og tidskrævende opgave har pumpeudbuddet og anlægsudbuddet taget lidt længere tid end forventet.
Vi har fået tilbud ind på pumpeudbuddet, og i slutningen af januar (hvis det går efter vores nuværende plan) skulle vi gerne få tilbud på anlægsentreprisen i slutningen af januar.


Vi kan se at der har været fin interesse for at give tilbud, både på pumpeentreprisen og anlægsentreprisen.

Da udbudsdelen har taget lidt længere tid, ser vi formentlig ind i at anlægsarbejdet startes op omkring påske. Selvom det er lidt senere end vi skrev i forrige nyhedsmail ,tror vi ikke at det ændrer det store i det overordnede. Det er typisk fint at starte anlægsarbejde i foråret hvor solen skinner lidt mere
Udover selve udbudsdelen har vi i den sidste periode også arbejdet med at få indhentet alle de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Der er nogle stykker skal jeg hilse og sige. Vi har de fleste forhold på plads, men har
enkelte forhold som vi håber vi får på plads som noget af det første til næste år.


Placering af kloakstik:
Alle de skelbrøndsønsker som Envafors/UCON har imødekommet er indarbejdet vores projekttegninger, som er en
vigtig del af vores udbudsmateriale.
Vi har heldigvis kunnet imødekomme langt de flestes ønsker.

Fotoregistrering:
Da anlægsarbejdet først starter omkring påske, har vi endnu ikke påbegyndt dette. Det er stadig planen at der skal foretages fotoregistrering inden vi sætter graveskovlen i jorden.
Vi vender tilbage i starten af det nye år når vi har nyt i forhold til projektet (udbud mv.)
Det var vist alt for nu. I ønskes alle en god jul og et godt nytår

Med venlig hilsen
Anders Florup Nielsen
Ingeniør
D: 58 36 25 66
Envafors A/S
Nordvej 6 . 4200 Slagelse (Postadresse Nordvej 7)
T: 58 36 25 00 .
kontakt@envafors.dk . envafors.dk

Loading