Denne hjemmeside skulle gerne være et rart sted at være, lige som vores dejlige område, her er det hele. Vi har ikke ret langt til vandet, med udsigt til Storebæltsbroen, frie grønne områder med et godt dyreliv. På hjemmesiden kan du finde alle de oplysninger du kunne ønske dig med hensyn til Omegnens Fritidshave Forening. og alt vedr. OF-Frølunde lokal.
Da bygningsreglement BR18 blev indført, blev det nemmere at opføre skure og andre småbygninger. For i modsætning til tidligere behøver du ikke at søge om byggetilladelse til eller anmelde småbyggeri op til 50 kvadratmeter til kommunen, før du går i gang. Men husk stadig at overholde reglerne. Bliv klogere her
En vild have under kontrol. Det kan faktisk godt lade sig gøre, så haven både glæder insekterne og klimaet, men ikke overtager din have fuldstændigt. Og du kan gøre det i lille og stor skala. Vi viser dig hvordan.
Højbede er gode at dyrke grøntsager og prydplanter i og kan bruges til at skabe rum i haven. Men de kræver dog lidt ekstra opmærksomhed i forhold til vanding og gødning. Få gode råd om højbede – og tjek fordele og ulemper
Vi gør opmærksom på at der forefindes en hjertestarter på væggen mellem de 2 toiletter ved Aktivitetshuset.
For hvert minut der går, fra en person falder om med hjertestop, til hjælpen når frem, falder chancen for overlevelse med 10 procent. Som hjerteløber kan du gøre en afgørende forskel ved at begynde hjertelungeredning og tage hjertestarteren i brug, før ambulancen ankommer.
TrygFonden Hjerteløber organiserer frivillige, som melder sig til at yde hjertelungeredning og bringe hjertestartere ud, når der er hjertestop i nærheden. Hjerteløberprojektet er en ordning, der skal give flere chancen for at overleve hjertestop uden for hospital i Danmark. I dag får ca. 5.400 danskere hjertestop uden for hospital hvert år. 16 procent af dem overlever.
Hent appen og tilmeld dig som hjerteløber
TrygFonden Hjerteløber dækker hele Danmark. Tilmeld dig ved at downloade appen til din smartphone og oprette dig som hjerteløber. Husk at du skal være 18 år gammel.
Vi følger til enhver tid sundhedsmyndigernes anbefaling vedr. udlejning af Aktivitetshuset og henstiller til lejerne at gøre det samme. Derfor foretager vi en ekstra afspritning af berøringsflader for et beløb på 100 Kr. mellem hver udlejning indtil videre.